Hvorfor “NR.9”? 

Historien bag bygningen

 

Bygningen, som i dag er kendt som “NR.9”, er opført af den lokale entreprenør Poul Stitz i samarbejde med arkitekt Tommy Falch i 1990. Projektet var et af de første store projekter, som KPC Herning opførte.

Lokalerne har senere huset Jydsk Emblem Fabrik A/S, som nu har til huse længere oppe ad vejen. Da Jydsk Emblem Fabrik A/S har flere bygninger at holde styr på, har hver bygning fået kælenavn efter sin adresse på Sofienlystvej.

Nu ved du, hvorfor bygningen kaldes “NR.9“. Men hvorfor har vi valgt at skabe Kontorfællesskabet NR.9?

 

Hvorfor NR.9?

Lysten bag værket

 

Adm. dir. Stig Hellstern er født i Malling i 1964. Han overtog som 28-årig sin families virksomhed, som han i år 2002 flyttede til Malling.

Stig tror på, at der er stort potentiale i mallingensernes evne til at drive forretning. Med Kontorfællesskabet NR.9, ønsker han at hjælpe indbyggere i Beder-Malling og omegn med at etablere en professionel og inspirerende hverdag, som kan hjælpe de lokale virksomheder med at spire og blomstre. For hver succes fastsættes Malling lidt bedre på Danmarkskortet.

 

2 generationer og ét fælles ønske.

Hvem er bag Kontorfællesskabet NR.9

 

Stig Hellstern og Hanne Hørup har sammen med deres to sønner Frederik og Hans Christian Hørup Hellstern skabt Mallings første kontor- og lagerhotel.

De har ét fælles ønske om at skabe et velfungerende lokalt kontorfællesskab, der danner inspirerende rammer om lokale virksomheder og giver dem et professionelt løft. Via et netværk, hvor man hjælper hinanden med sparring, erfaringsdeling og god atmosfære kan vi blive endnu bedre.